Foredrag

Niels Roos er kendt som rapperen Niarn, der op gennem 00’erne storhittede med numre som ”Dobbelt A” og ”Mit liv, mine regler” og turnerede til udsolgte koncerter. Men bag facaden kæmpede han med et massivt alkohol- og stofmisbrug. I dag er såvel Niarn som misbruget lagt på hylden, og Niels har valgt at dele sin historie, som han mener er relevant for nutidens alkoholkultur i Danmark.

Foredrag

Niels Roos er kendt som rapperen Niarn, der op gennem 00’erne storhittede med numre som ”Dobbelt A” og ”Mit liv, mine regler” og turnerede til udsolgte koncerter. Men bag facaden kæmpede han med et massivt alkohol- og stofmisbrug. I dag er såvel Niarn som misbruget lagt på hylden, og Niels har valgt at dele sin historie, som han mener er relevant for nutidens alkoholkultur i Danmark.

Når festen slutter
Et foredrag om alkoholmisbrug

I Danmark er alkohol en stor del af vores kultur og en naturlig del af vores sociale samvær. Af samme grund oplever mange, som Niels Roos, at drikkeriet tager overhånd og ender med at ødelægge alt og tage styringen over tilværelsen. Vi glemmer ofte, hvor farligt alkohol egentlig er.

Niels Roos håber, at han med sin historie kan hjælpe mennesker med alkohol tæt inde på livet, hvad enten det er alkoholmisbrugere selv eller pårørende – venner, kolleger eller familie til en alkoholiker.

Niels’ historie handler om festen, der løb af sporet. Han var ikke den typiske alkoholiker, men han levede sin drengedrøm, der pludselig blev til et mareridt. Alkoholisme kan ramme alle, og det er derfor vigtigt at oplyse om denne sygdom, som mere end 200.000 danskere lider af.

I sit foredrag fortæller Niels Roos om sit mangeårige forhold til alkohol, herunder også om hvordan det blev til misbrug, de mange nedture undervejs, indlæggelsen, om kampen tilbage til livet og endelig, om hvordan det har påvirket ham at være døden nær pga. sit alkoholmisbrug.

Niels’ beretning er åben, ærlig og lægger ikke fingre imellem. Hans historie understøttes af billeder og video med en tilpasset mængde humor, men han viger aldrig fra alvoren i fortællingen.


Fordraget gives også som et samtale-foredrag, hvor Niels bruger 30 minutter på at dele sin historie, hvorefter der er 45 minutter til at spørge ind og få uddybelse eller blot snakke om, hvilke tanker foredraget satte i gang hos dig. Dermed bliver foredraget mere improviserende og tilpasset til de omgivelser, det holdes i, og de behov de deltagende har.



"Mit liv, Mine regler"
En historie om musik og misbrug

Bag facaden som den feterede rapper, der spillede for udsolgte koncerter og fik topplaceringer på landets hitlister, kæmpede Niels Roos med et enormt alkohol og stofmisbrug. Det endte i sommeren 2013 med en indlæggelse på Hvidovre Hospital. Diagnosen lød på betændelse i bugspytkirtlen, og han var i overhængende livsfare. Indlæggelsen var en øjenåbner for Niels, der lagde karrieren som “Niarn” på hylden.

I efteråret 2015 udgav Niels bogen “Mit Liv, Mine Regler – en historie om musik og misbrug”, hvori han skildrer sit liv som succesfuld musiker og håbløs misbruger. Foredraget tager udgangspunkt i bogen, og Niels fortæller åbent og hudløst ærligt om sine mange op og nedture i karrieren.

Niels fortæller sin historie med humor, men viger aldrig fra alvoren i det hele. Foredraget er ikke en løftet pegefinger, men en ægte og vigtig historie om skyggesiderne ved et misbrug. Niels’ fortælling understøttes af billeder fra karrieren, tourlivet, nedturene, samt indlæggelsen på hospitalet. “Pas på hvad du ønsker dig, nogle gange kan en drøm blive til et mareridt”

Foredraget er ikke centraliseret omkring alkohol, men Niels’ misbrug og dekadente livsstil generelt. Det er derfor et alternativ til dem, som ønsker et mere overordnet foredrag om misbrug. Dog kan Niels vinkle foredraget, så der bliver lagt vægt på bestemte rusmidler, alt efter kundens behov og ønsker.

Kontakt

Send nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.